Litteraturforskeren, der (måske) mødte kærligheden. Menneskelig intention og fortalt fiktion i Henry James’s The Aspern Papers
Nils Gunder Hansen: Litteraturforskeren, der (måske) mødte kærligheden. Menneskelig intention og fortalt fiktion i Henry James’s The Aspern Papers (Publiceret i Søren Frank, Leif Søndergaard og John Thobo-Carlsen (red.): Digtning og virkelighed. Studier i fiktion. Skrift til Jørgen Dines Johansen, Aktuel forskning ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, 2013) Henry James’s lille roman The Aspern Papers fra 1907 (da: De ensomme i Venedig , 1968) handler om litteratur og de menneskelige dramaer, der kan udspille sig omkring den og på foranledning af den. Hovedpersonen og jeg-fortælleren er en biografisk litteraturforsker og editionsfilolog, hvis navn vi aldrig bliver bekendt med. Han stilles ved romanens begyndelse i et moralsk dilemma: han kommer under vejr med eksistensen af hidtil ukendt videnskabeligt materiale, som han meget gerne vil erhverve sig og have lejlighed til at undersøge, både for videnskabens skyld og for sin egen nysgerrigheds, men de...