En bøn til fredagen

En bøn til fredagen (trykt på grundtvig.dk  i 2011)

Kære Gud,

som du vel ved, har menneskenes børn på dette sted og til denne tid et særligt forhold til ugedagen fredag. Det er dagen, der afslutter arbejdsugen, dagen hvor man får fri, og det er de meget glade for. Nogle gange kan de næsten ikke vente til arbejdsdagen rent faktisk er gået, før de tager fri.

Også fredag aften har de et særligt forhold til. Det er ugens store fest- og gå i byen aften. Menneskenes børn hviler sig ikke på overstået indsats. De fester. Nogle begynder allerede torsdag aften. Så kalder de det lille fredag. Kære Gud, både fredag dag og fredag aften er så omgærdet af håb og længsler, at man kan blive både bevæget og skræmt, når man tænker på hvor meget energi der rummes her. Tag derfor særlig vare på dine børn denne dag og denne aften. Pas på at de helt unge ikke kommer i uføre og kommer galt af sted. Der kan ske så meget i det vilde natteliv. Og de unge er ikke helt klar over hvor farligt livet er. Trøst også de unges forældre og giv dem lidt søvn, når de vender sig nervøst i sengene og tænker på hvordan det mon går derude.

Tag dig af alle dem, der lader deres vilde fredagshåb springe imod dig – eller rettere alle de andre ting, de fejlagtigt holder for deres gud. Lad dem ikke falde for hårdt, når de bliver skuffede. Heller ikke denne aften lykkedes måske det, de drømte om.

Selv om jeg kun beder for denne dag, fredag, og helst ikke vil blande dagen derpå, lørdag, ind i det, vil jeg alligevel gøre det, fordi mange menneskers fredag først slutter om lørdagen. Lad dem ikke ha’ det for hårdt dagen derpå. Lad dem ikke føle det som om de er blevet slået for panden af en kølle. Giv dem en fredag, hvor de samler kræfter til huse, selv om de selv tror, at de øder dem bort.

Se også til de gamle og de ensomme, som måske er langt væk fra deres kære denne fredag aften. Eller kun har dem i mindet. Giv dem et lykkestrejf, en lille løftelse i humøret, så de også ved, at det er fredag. Lad dem føle, at de er med til festen.

Se endelig også i barmhjertighed til dem, der er så syge, gamle og svækkede, at de slet ikke ved at det er fredag, som ikke længere kan kende dagene fra hinanden og slet ikke omfatte nogle af dem med følelser frem for andre. Vær med dem inde i mørket, hvor tidens livsalige rytme ikke rigtig længere slår takten an.

Lovet være Gud, at det er fredag. Sådan lyder oversat titlen på en gammel disco-schlager, ved du nok. Men det er jo din dag hver dag, Gud. Det med at fredagen er noget særligt, det er menneskeværk. Men tag dig af os alligevel, mens vi er i vores eget værk og hold din hånd over os, så vi ikke bliver knust eller knuser andre under vores vilde forhåbninger.


Lad også denne fredag komme til ende og give os fred. Amen

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

En semiotisk selvbiografi skrevet i tredje person (trykt i Torkild Tellefsen m.f. (red.): Danske tegn, 2010

Mit litteratursyn anno 2002

Tale til Niels Barfoed ved overrækkelse af Rungstedlundprisen 4. april 2017