Opslag

Når baggrunden kommer i forgrunden. Motiveringstale ved tildelingen af Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris til Amalie Laulund Trudsø 26. april 2019

Motiveringstale ved tildelingen af Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris til Amalie Laulund Trudsø 26. april 2019 Deres Kongelige Højhed, storsire Erling Stenholdt Poulsen, ærede publikum, kære prismodtager… Lad os først få lidt fakta på bordet. Dagens litterære prismodtager Amalie Laulund Trudsø er født i 1988, hun er cand. mag. i dansk og retorik fra Københavns Universitet i 2013. Samme år udgav hun sin debutbog ”Koordinater: Københavnertekster” på forlaget Rosinante. I 2016 kom hendes anden bog, romanen ”Sommerhus”, på samme forlag. Hun er deltidsansat som dansk-og retoriklærer ved Frederiksberg gymnasium og arbejder på sit forfatterskab ved siden af.  Dagens prismodtager er speciel ved at have skrevet sine to bøger ud fra steder, områder, lokaliteter. Alle romaner foregår jo nogle steder. De kan være konkrete eller de kan være ubestemte, abstrakte. For det meste vil stederne være baggrund for personer og handling, setting som vi siger i litteraturvidenskab...

Litteraturforskeren, der (måske) mødte kærligheden. Menneskelig intention og fortalt fiktion i Henry James’s The Aspern Papers

Nils Gunder Hansen: Litteraturforskeren, der (måske) mødte kærligheden. Menneskelig intention og fortalt fiktion i Henry James’s The Aspern Papers (Publiceret i Søren Frank, Leif Søndergaard og John Thobo-Carlsen (red.): Digtning og virkelighed. Studier i fiktion. Skrift til Jørgen Dines Johansen, Aktuel forskning ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, 2013) Henry James’s lille roman The Aspern Papers fra 1907 (da: De ensomme i Venedig , 1968) handler om litteratur og de menneskelige dramaer, der kan udspille sig omkring den og på foranledning af den. Hovedpersonen og jeg-fortælleren er en biografisk litteraturforsker og editionsfilolog, hvis navn vi aldrig bliver bekendt med. Han stilles ved romanens begyndelse i et moralsk dilemma: han kommer under vejr med eksistensen af hidtil ukendt videnskabeligt materiale, som han meget gerne vil erhverve sig og have lejlighed til at undersøge, både for videnskabens skyld og for sin egen nysgerrigheds, men de...

Tale til Stine Pilgaard, 29. april 2017 (Odd Fellow Ordenens Litteraturpris)

Billede
Motiveringstale ved tildelingen af Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris til Stine Pilgaard 29. april 2017 Storsire Erling Stenholdt Poulsen, ærede publikum, kære prismodtager… Lad os få lidt fakta på bordet til en start. Stine Pilgaard, der i dag modtager Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris, er født i Århus i 1984. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2010. Stine Pilgaard har foreløbig to romaner bag sig. Hun debuterede i 2012 med den meget anmelderroste roman "Min mor siger". Den blev i 2015 fulgt op af romanen "Lejlighedssange", som også fik fornem kritik. Og hvad så, kan man spørge? Der er jo så mange forfattere i Danmark, ældre og yngre forfattere, smalle og brede forfattere, der er hele tiden unge håb der debuterer og en dag et par sæsoner efter ved man måske ikke længere hvad der blev af dem. Er det noget specielt ved hende Stine Pilgaard? Ja, det første jeg vil nævne er, at Stine Pilgaard er en meget morsom forfatter. Hun ...

Åndernes magt. Oplæg på Nationalmuseet, Kulturnatten 2003

Kulturnatten 2003 - Oplæg på Nationalmuseet I udstillingen ”Danmarksbilleder” om Danmark i nyere tid causerer mag. art. redaktør Nils Gunder Hansen over nutidens søgende, undertiden shoppende, forhold til Gud, Buddha, indianske shamaner og de mange andre former for nyreligiøsitet, der har afløst tidligere tiders folketro. Nils Gunder Hansen har bl.a. skrevet ”En afgrund af tillid” (om Løgstrup) og ”Da Gud kom ind fra kulden: om genkristningen i kulturen”. Ånderne har fået magt igen. Magt over sindene. Vi ser dem i den bedste sendetid på tv. Djævelen er faret i danskerne, som der forleden stod i en avis. Flere og flere søger hjælp til exorisme. Hvad er det egentlig der foregår? Måske det her: Når kristendommen går ud, kommer ånderne ind. På den måde oplever vi i disse år den omvendte udvikling af den gang kristendommen i den tidlige middelalder kom til Danmark. Dengang drev den ånderne ud, så de ikke længere havde magt over sindene. Martin A. Hansen har beskrevet det i sin st...

Prædiken i Rødding Frimenighed søndag 24. februar 2013

Prædiken i Rødding Frimenighed søndag 24. februar 2013 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: ”Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.” Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: ”Send hende væk! Hun råber efter os.” Han svarede: ”Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.” Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: ”Herre, hjælp mig!” Han sagde: ”Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.” Men hun svarede: ”Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.” Da sagde Jesus til hende: ”Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.” Og i samme øjeblik blev hendes datter rask. Matt. 15, 21-28 Evangelierne fatter sig som regel i korthed. De tekster, der prædikes over i k...

Mit litteratursyn anno 2002

Oplæg til Blå Tirsdag, en paneldiskussion om ny litteratur og litteratursyn på Dansk, KU, en gang i efteråret 2002. Jeg sad i panel med Jakob Ejersbo og Marianne Stidsen med Poul Behrendt som ordstyrer. Jeg vil tillade mig at forudsætte sommerens diskussion i Weekendavisen nogenlunde bekendt. Anne-Marie Mai, professor fra Syddansk Universitet og formand for litteraturrådet, udtalte i den debat, at man kun burde skelne mellem god og dårlig litteratur, underforstået: man skal ikke sætte forskellige slags litteratur op imod hinanden (f.eks. realisme mod minimalisme), for vi skal alle have lov at være her, selvom der selvfølgelig er brådne kar i alle lande. Det er jo et udsagn i tidens pluralistiske og tolerante ånd, og mange er givetvis enige med hende. Jeg modtog selv mange personlige reaktioner på mit interview af typen: du har ret et stykke ad vejen, men det lyder som om du siger at kun litteratur der er på den og den måde er godt. Så folk er generelt meget følsomme overfor om ma...

En semiotisk selvbiografi skrevet i tredje person (trykt i Torkild Tellefsen m.f. (red.): Danske tegn, 2010

Billede
Nils Gunder Hansen (født 1956 i Kolding) Allerede i gymnasieårene (1972-75) ved Tønder Statsskole fik Nils Gunder Hansen en interesse for fransk filosofi og læste bl.a. den danske udgave af Peter Kemps disputats Engagementets poetik og artikler af Paul Ricoeur. I årene 1975-78 tog han bifag i dansk ved Odense Universitet, og her var fransk filosofi ud over Roland Barthes’ myteteori og den danske, ideologikritiske brug af Greimas’ strukturelle semantik ikke en del af pensum, men på egen hånd læste han ud over Peter Kemps introducerende bøger også Niels Egebak, Per Aage Brandt, tidsskriftet Exil og de forskellige danske antologier om fransk betydningsfilosofi fra begyndelsen af 70’erne Tegn, sætning, subjekt , Subjekt og tekst m.m. Nils Gunder Hansen forsøgte på egen hånd at anvende Jacques Derrida og Ricoeur i sine studenteropgaver, men fandt det generelt vanskeligt fuldt ud at tilegne sig den franske tænkning uden at have et ”miljø” med samme interesser omkring sig. Efter bif...