Nils Gunder Hansen

Motiveringstale ved tildelingen af Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris til Stine Pilgaard 29. april 2017 Storsire Erling Stenholdt Poulsen, ærede publikum, kære prismodtager… Lad os få lidt fakta på bordet til en start. Stine Pilgaard, der i dag modtager Odd Fellow Ordenens Hæders- og Litteraturpris, er født i Århus i 1984. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2010. Stine Pilgaard har foreløbig to romaner bag sig. Hun debuterede i 2012 med den meget anmelderroste roman "Min mor siger". Den blev i 2015 fulgt op af romanen "Lejlighedssange", som også fik fornem kritik. Og hvad så, kan man spørge? Der er jo så mange forfattere i Danmark, ældre og yngre forfattere, smalle og brede forfattere, der er hele tiden unge håb der debuterer og en dag et par sæsoner efter ved man måske ikke længere hvad der blev af dem. Er det noget specielt ved hende Stine Pilgaard? Ja, det første jeg vil nævne er, at Stine Pilgaard er en meget morsom forfatter. Hun ...

Kulturnatten 2003 - Oplæg på Nationalmuseet I udstillingen ”Danmarksbilleder” om Danmark i nyere tid causerer mag. art. redaktør Nils Gunder Hansen over nutidens søgende, undertiden shoppende, forhold til Gud, Buddha, indianske shamaner og de mange andre former for nyreligiøsitet, der har afløst tidligere tiders folketro. Nils Gunder Hansen har bl.a. skrevet ”En afgrund af tillid” (om Løgstrup) og ”Da Gud kom ind fra kulden: om genkristningen i kulturen”. Ånderne har fået magt igen. Magt over sindene. Vi ser dem i den bedste sendetid på tv. Djævelen er faret i danskerne, som der forleden stod i en avis. Flere og flere søger hjælp til exorisme. Hvad er det egentlig der foregår? Måske det her: Når kristendommen går ud, kommer ånderne ind. På den måde oplever vi i disse år den omvendte udvikling af den gang kristendommen i den tidlige middelalder kom til Danmark. Dengang drev den ånderne ud, så de ikke længere havde magt over sindene. Martin A. Hansen har beskrevet det i sin st...

Prædiken i Rødding Frimenighed søndag 24. februar 2013 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik bort derfra og drog til områderne ved Tyrus og Sidon. Og se, en kana’anæisk kvinde kom fra den samme egn og råbte: ”Forbarm dig over mig, Herre, Davids søn! Min datter plages slemt af en dæmon.” Men han svarede hende ikke et ord. Og hans disciple kom hen og bad ham: ”Send hende væk! Hun råber efter os.” Han svarede: ”Jeg er ikke sendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.” Men hun kom og kastede sig ned for ham og bad: ”Herre, hjælp mig!” Han sagde: ”Det er ikke rigtigt at tage børnenes brød og give det til de små hunde.” Men hun svarede: ”Jo, Herre, for de små hunde æder da af de smuler, som falder fra deres herres bord.” Da sagde Jesus til hende: ”Kvinde, din tro er stor. Det skal ske dig, som du vil.” Og i samme øjeblik blev hendes datter rask. Matt. 15, 21-28 Evangelierne fatter sig som regel i korthed. De tekster, der prædikes over i k...

Oplæg til Blå Tirsdag, en paneldiskussion om ny litteratur og litteratursyn på Dansk, KU, en gang i efteråret 2002. Jeg sad i panel med Jakob Ejersbo og Marianne Stidsen med Poul Behrendt som ordstyrer. Jeg vil tillade mig at forudsætte sommerens diskussion i Weekendavisen nogenlunde bekendt. Anne-Marie Mai, professor fra Syddansk Universitet og formand for litteraturrådet, udtalte i den debat, at man kun burde skelne mellem god og dårlig litteratur, underforstået: man skal ikke sætte forskellige slags litteratur op imod hinanden (f.eks. realisme mod minimalisme), for vi skal alle have lov at være her, selvom der selvfølgelig er brådne kar i alle lande. Det er jo et udsagn i tidens pluralistiske og tolerante ånd, og mange er givetvis enige med hende. Jeg modtog selv mange personlige reaktioner på mit interview af typen: du har ret et stykke ad vejen, men det lyder som om du siger at kun litteratur der er på den og den måde er godt. Så folk er generelt meget følsomme overfor om ma...

Nils Gunder Hansen (født 1956 i Kolding) Allerede i gymnasieårene (1972-75) ved Tønder Statsskole fik Nils Gunder Hansen en interesse for fransk filosofi og læste bl.a. den danske udgave af Peter Kemps disputats Engagementets poetik og artikler af Paul Ricoeur. I årene 1975-78 tog han bifag i dansk ved Odense Universitet, og her var fransk filosofi ud over Roland Barthes’ myteteori og den danske, ideologikritiske brug af Greimas’ strukturelle semantik ikke en del af pensum, men på egen hånd læste han ud over Peter Kemps introducerende bøger også Niels Egebak, Per Aage Brandt, tidsskriftet Exil og de forskellige danske antologier om fransk betydningsfilosofi fra begyndelsen af 70’erne Tegn, sætning, subjekt , Subjekt og tekst m.m. Nils Gunder Hansen forsøgte på egen hånd at anvende Jacques Derrida og Ricoeur i sine studenteropgaver, men fandt det generelt vanskeligt fuldt ud at tilegne sig den franske tænkning uden at have et ”miljø” med samme interesser omkring sig. Efter bif...

En bøn til fredagen (trykt på grundtvig.dk  i 2011) Kære Gud, som du vel ved, har menneskenes børn på dette sted og til denne tid et særligt forhold til ugedagen fredag. Det er dagen, der afslutter arbejdsugen, dagen hvor man får fri, og det er de meget glade for. Nogle gange kan de næsten ikke vente til arbejdsdagen rent faktisk er gået, før de tager fri. Også fredag aften har de et særligt forhold til. Det er ugens store fest- og gå i byen aften. Menneskenes børn hviler sig ikke på overstået indsats. De fester. Nogle begynder allerede torsdag aften. Så kalder de det lille fredag. Kære Gud, både fredag dag og fredag aften er så omgærdet af håb og længsler, at man kan blive både bevæget og skræmt, når man tænker på hvor meget energi der rummes her. Tag derfor særlig vare på dine børn denne dag og denne aften. Pas på at de helt unge ikke kommer i uføre og kommer galt af sted. Der kan ske så meget i det vilde natteliv. Og de unge er ikke helt klar over hvor farligt livet...

Hun er Dinna (Anmeldelse af Kirsten Thorups roman ”Førkrigstid” trykt i KRITIK 183, 2007) Måden at fortælle på har mange navne inden for narratologien: dækning, personal fortællesituation, fortalt monolog, brug af reflektorfigur, intern fokalisering m.m. Den blev introduceret af Gustave Flaubert i Madame Bovary, den blev pudset til perfektion af Henry James og den blev ophøjet til kunstnerisk norm af James-fortolkeren Percy Lubbock under devisen ”don´t tell it, show it.” Den går kort fortalt ud på at romanforfatteren præsenterer den fiktive verden, som den tager sig ud for en af romanpersonerne, som regel hovedpersonen. Den fortalte verden reflekteres gennem denne bevidsthed. Personens synspunkt er de briller vi som læsere får sat på næsen, når vi skal kigge ind i fiktionen. Men det skal pointeres at personen ikke fortæller historien i eget navn. Der er ikke en fortæller, der siger ”jeg” om sig selv. Det giver muligheder for at forfatteren alligevel kan blande sig med sin viden elle...

Tale til Niels Barfoed ved overrækkelse af Rungstedlundprisen 4. april 2017  Deres majestæt, Deres Excellencer, Ærede tilhørere, Kære prismodtager … Som kulturpersonlighed har Niels Barfoed mange år bag sig. Jeg føler på en måde, at jeg har kendt ham altid. Jeg har kun mødt ham få gange, men jeg er vokset op i et hjem, hvor man læste Politiken. Mine forældre fortalte ofte hinanden, over eftermiddagstheen eller ved middagsbordet, hvad den og den nu havde skrevet. Nu har Bodelsen skrevet…, nu har Bettina skrevet, og Barfoed, ikke mindst Barfoed, har du set hvad Barfoed har skrevet? Nogle gange omtalte de ham, sådan lidt kærligt-indforstået på tysk som Barfuss (kanhænde han også har kaldt sig selv det, tysk litteratur er jo et af hans mange specialer). Navnene satte sig selvfølgelig i mig. De blev en del af familien, Bodelsen, Bettina, Barfuss, fjerne slægtninge som dem fra min mors familie, der var udvandret til Amerika. Det var også som om Barfoed, Bodelsen og Bettina boede p...